Roengten

Røntgen

Røntgenbilleder

En røntgenundersøgelse er en vigtig del af grundlaget for vores arbejde. Her på klinikken har vi i 2017 investeret i nyt digitalt røntgenudstyr, så vi nu kan lave en endnu bedre og hurtigere under-søgelse af dig. Vi kan nu tage røntgenbilleder og vise dig dem i løbet af 5-10 min. I vores uddannelse er vi specielt uddannet i at kunne læse røntgenbilleder ud fra en kiropraktisk tilgang til led problemer, og skulle vi være i tvivl om noget på dine billeder, henviser vi dig naturligvis til billeddiagnostisk afdeling på Regionshospitalet her i Randers.

Hvis du har fået taget røntgenbilleder et andet sted, fx på sygehuset, kan vi selvfølgelig benytte disse billeder, men hvis du ikke har fået taget røntgenbilleder, tager vi dem hurtigt – og du slipper for ventetid i det offentlige regi. Hvis du allerede har røntgenbilleder, siger du det bare til sekretæren. Billederne skal være relativt nye dvs. de skal være taget inden for de seneste 3-5 år af det relevante område, og der må ikke være sket yderligere skade. Vi kan også rekvirere billederne fra sygehusene, men der er desværre typisk 5-7 dages levering.

Røntgenbillederne bruger vi til at konstatere, om du har fx:

Slidgigt
Der kan være flere grunde til, at du evt. får slidgigt. En langsom overbelastning fx ved kontorarbejde ved en computer, en akut opstået skade, forskellige skævheder i kroppen, overvægt eller for lidt træning kan fremkalde slidgigt. Slidgigt giver dig stiv brusk og ømme led, og du kan have svært ved at bruge dine led korrekt pga. smerter, og derved forværres slidgigten. Man siger i øjeblikket, at ca. 50% af alle 40-årige og 100% af alle 60-årige har slidgigt i større eller mindre grad.

Subluxationer
Subluxationer er når et led ikke sidder helt på sin normale plads, og dermed kan trykket på nerve-systemet øges og medføre forskellige symptomer. Man mister sin normale bevægelighed ved en sådan fastlåsning, og tilstanden kan opleves som værende meget smertefuld. Kiropraktisk behandling kan skabe bevægelighed i leddet igen og dermed modvirke både smerter og fastlåsning i og omkring leddet.

Skader
Skader kan naturligvis være mange ting. Vi arbejder med sportsskader, skader efter fald, pludselig opståede rygsmerter m.m. og disse kan vi hurtigt konstatere med vores nye røntgenudstyr. Vi har en del patienter, som ”kommer ind fra gaden” med pludselig opståede rygsmerter, og disse patienter kan vi naturligvis ikke begynde at behandle uden røntgenbilleder.

Behandlingsforløb

Vi kan behandle stive led og spændte muskler fra kæbe til storetå.
Meget ofte opleves også muskelspændinger i forbindelse med stive led, hvorfor vi ofte kombinerer den kiropraktiske behandling med massage, tryk- og chokbølgebehandling.

Forundersøgelsen

Book tid til en regulær undersøgelse af led-, muskel- og nervesystemet. Det er underordnet om du henvender dig med nedsat bevægelse eller smerter i en ankel, skulderen, nakken eller hovedpine, så bliver du undersøgt grundigt af vores kiropraktorer. Vi tager røntgenbilleder for at kunne rådgive kunderne bedst muligt og for at vide hvad det er for en situation vi skal arbejde med og slutteligt anbefales en simpel strækøvelse eller is-behandling for at forebygge problemet og lindre lidt inden første behandlingsrunde.
Book tid i dag og start vejen imod en smertefri hverdag.

 

Første
behandlingsrunde

Efter Forundersøgelsen er vi nu klar til at lægge en behandlingsplan og når du samtykker til den starter behandling. Der er i denne fase fokus på at genskabe bevægelsen hurtigst muligst i de stive led og derfor skal du forvente 2-3 behandlinger pr uge. Det er også muligt at du bliver lidt behandlingsøm, så det vil være smartest at skrue ned for de sædvanlige aktiviteter og bruge tid på is-behandling og udstrækning. Kroppen skal heles så det kræver tid og ro.

Anden
behandlingsrunde

Anden behandlingsrunde startes typisk efter 3 uger hvor vi oftest skruer lidt ned på behandlingsfrekvensen, men til gengæld supplerer med enten chockbølgebehandling, massage eller guidede træningsøvelser. Kiropraktisk behandling er nu 1-2 gange/uge.

Vedligeholdelses- program

Vedligeholdelse eller forebyggelsesprogrammet går primært ud på at sikre den fortsat gode funktion i led-, muskel- og nervesystemet samt guide dig i mere faste og udfordrende træningsforløb så du nu og på sigt kan fungere optimalt hele tiden – døgnet rundt. Antallet af behandlinger varierer meget men det typiske vil være 4-8 uger opfølgende justeringer af mere specifikke led.